
Kastanierne ligger bare der og venter på at blive samlet op og lagt i lommen og blive gemt - og glemt - til næste gang du tager regntøjet på. Der er noget helt særligt ved den blanke fornemmelse sådan en kastanie gi'r, når man har den i sin hule hånd. Så glat og fin - og mærkeligt når man tænker på det pindsvinehylster de bliver født i!